Hver session indledes med en samtale, hvor jeg stiller forskellige spørgsmål i forhold til det, du gerne vil arbejde med, og hvad målet med sessionen er.
I første session fortæller jeg om hypnose, hvordan det virker, og om hvordan man kan forvente at opleve det. Du kan naturligvis stille alle de spørgsmål, som er vigtige for dig.
Derefter går vi videre til hypnosen. Du kommer til at ligge ned og slappe af. Du skal egentlig ikke gøre andet end at slappe af, og hvis du har lyst lukke øjnene. Det bedste du kan gøre, er faktisk at gøre ingenting.
Mange bliver overraskede over, at de er i stand til at slappe så meget af, og over hvor behageligt det er at være i hypnose. Det er som om at tid og sted bare forsvinder.